Forældrearbejde - Afregning af timer

Kære forældre

 

Hermed vigtig information fra bestyrelsen vedr. forældretimer og afregning af ikke afholdte forældretimer.

 

 

De vigtigste (praktiske) pointer først:

-      Hver forælder skal, jf. vedtægterne, lægge 12 arbejds-/interesse timer på et år i        børnehuset.

-      Timer registreres på sedlerne ved indgangsdøren efter eget ansvar og dækker perioden maj – april.

-      I april gøres timerne op. Manglende timer afregnes med 200 kr pr. time.

-      udestående blive opkrævet via forældrebetalingen.

-      Vi ønsker helst at alle lægger deres timer frem for en afregning, så vi håber meget, at I vil finde inspiration i nedenstående skriv, ift. hvordan timerne kan lægges.

-       

Baggrund: Medejerskab og forældrebidrag er fundamentale for vores børnehus. Forældrearbejde hjælper os til at holde prisen for en plads nede på et niveau, der sikrer en mangfoldighed i, hvem der økonomisk har mulighed for at vælge vores Børnehus. Samtidig skaber det rum for, at alle forældre kan sætte aftryk og være med skabere af vores fælles hus. Både når det handler om husets indretning, tilstand og brug. Og, i forhold til hvilke arrangementer, udflugter og begivenheder, der finder sted i vores Børnehus.

Alle forældrebidrag og indsatser understøtter, at vi kan blive ved med at bruge vores tid og ressourcer, der hvor de er bedst givet ud - hos børnene.

 

Hvordan lægger jeg mine forældretimer?

 

-          Løbende over året afholdes der arbejdsdage, hvor der er mulighed for at lægge en masse timer. Arbejdsweekenderne er også en hyggelig lejlighed til hilse og snakke med andre forældre og personale.

-          Har man ikke mulighed for at deltage på arbejdsdagene, er det altid muligt at lægge sine timer på anden vis:

o    Hver måned tilstræbes det, at forældre står for at afholde forældrekaffe en eftermiddag ifm. afhentning af børn.

o    Det, der ikke blev nået på arbejdsdagen kan man færdiggøre på andre tidspunkter. Dette aftales med bestyrelsen.

o    Der bliver løbende slået diverse ad hoc arbejdsopgaver op på opslagstavlen ved indgangen vedr. alt fra trailerkørsel, flytning af legehus, udgravning til boldbane, rengøring, malerarbejde, syning, bagning til diverse arrangementer etc.

o    Synes man ikke, at der opgaver der matcher ens kompetencer så spørg - der kan som regel altid findes noget, der skal laves.

o    Man er også altid velkommen til at slå sig sammen med andre forældre og aftale en aften/weekend hvor man sammen kan tage i Gurreparken eller Naturhuset og arbejde.